Forskningsprojekt
Der mangler viden om, hvordan indlæringsvanskeligheder påvirker udviklingen af kommunikation hos børn med cerebral parese (CP), og hvordan denne udvikling bedst kan støttes. Den bedste måde at opnå mere viden er ved at undersøge børn med CP i deres naturlige omgivelser gennem en længere periode. Projektet vil bl.a. fokusere på betydningen af støtte fra voksne omkring barnet; lærere, pædagoger, terapeuter og forældre. Forskningsprojektet er planlagt til at forløbe de næste tre år.
Jeg er psykolog og forsker ansat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Min forskning fokuserer på børn med handicap, særligt børn med CP.
Formålet med projektet er at udvikle undervisningen og den pædagogiske støtte af børn med alvorlige grader af CP, med særlig vægt på udvikling af kommunikation. Projektet skal både dokumentere den eksisterende viden og praksis og udvikle praksis gennem inddragelse af personalet. På sigt vil resultaterne kunne gavne børn med handicap, fordi udvikling af sprog og kommunikation kan fremme både indlæring og social deltagelse og derigennem børnenes generelle livskvalitet.
Forskningsprojektet er planlagt til at forløbe over de næste tre år. Undersøgelsen vil hovedsageligt foregå på skolen, hvor jeg vil observere udvalgte elever i de aktiviteter, der foregår i løbet af skoledagen og fritidsordningen. Den information, der bliver indsamlet i undersøgelsen, vil blive behandlet fortroligt. Det vil ikke være muligt at identificere bestemte børn eller ansatte i rapporter eller publicerede artikler.
Jeg står gerne til rådighed for at besvare spørgsmål omkring forskningsprojektet og kan kontaktes på email
Boettcher@dpu.dk.
Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Ludvig og Sara Elsass Fond og Bevica Fonden.
Louise Bøttcher er psykolog og PhD. Hun har forsket i børn med cerebral parese siden 2005 med fokus på at forstå handicap og betingelser for social og psykisk udvikling hos denne gruppe af børn. I 2009 modtog hun Vanførefondens forskerpris 2009 for sit arbejde.
Andre forskningsmæssige interesser er handicap og indlæring, og neuropsykologiske aspekter af forskellige handicap.
|
Bøttcher, L.: Børn med anderledes hjerner har også intentioner. Nordiske Udkast, vol 32(2), 2004, s. 45-62.
Bøttcher, L.: Hvorfor er Peter så passiv? Handicap forstået på tværs af biologiske forudsætninger og børns deltagelse i sociale praksisser, VERA Dec 2008, s. 34-39
|
|
Bøttcher, L.: Børn med cerebral parese i skolen – læring og udvikling hos børn, der har et særligt handicap. Spastikeren nr 3, 2009, s. 20-21.
|
|
Bøttcher, L.: Hjerneskader og indlæringsproblemer – en udfordring i praksis. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 2010 (1).
|
|
Bøttcher, L.; Dammeyer, J.: Handicappsykologi. En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Modtog Lærebogsprisen 2008, udkommer foråret 2010.
|
|
Internationale artikler/bøger:
Bøttcher, L.: The Power of Motives. The dialectical relations between neurobiological constraints and activity in child development. I M. Hedegaard, M. Fleer & J. Tudge (Eds.): Childhood Studies and the impact of globalisation: policies and practices at global and local levels. World Yearbook of Education 2009. NewYork. Routledge. Taylor and Francis, s. 108-122.
|
|
Bøttcher, L.:Children with Spastic Cerebral Palsy; Their Cognitive Functioning and Social Participation. A Review.Louise Bøttcher. Child Neuropsychology 2010.
|
| |
|
Bøttcher, L., Flachs, E. M., Uldall, P.: Attentional and Executive Impairments in Children with Spastic Cerebral Palsy. Developmental Medicine and Child Neurology 2010.
|
|
Bøttcher, L.: Cognitive Impairments and Cultural-Historical Practices for Learning. Children with Cerebral Palsy in School. I Daniels, H & Hedegaard, M.: The Practice of support for children and schools: A cultural theory approach. Under udgivelse.
|
|
Bøttcher, L.: An Eye for Possibilities in the Development of Children with Cerebral Palsy: Neurobiology and Neuropsychology in a Cultural-Historical Dynamic Understanding. Outlines; Critical Social Studies, 1:2010.
|
Danske artikler/bøger:
Louise Bøttcher
Et forskningsprojekt om udvikling af kommunikation hos børn med cerebral parese