Specialundervisning på Spor 2

Geelsgårdskolen har ansvaret for, at eleven udvikler sine intellektuelle, sociale, kommunikative og motoriske potentialer. 
Specialundervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. 
Specialundervisningens hensigt er: at realisere de delmål, som er beskrevet i den individuelle elevplan, og at tilgodese folkeskolens fag, og disses mål. 

Kendetegnende for specialundervisningen på Spor 2
Når man har multiple funktionsnedsættelser, og er uden et funktionelt talesprog, har man alvorlige vanskeligheder med kommunikation, og modtagelse og bearbejdning af information. Derfor baserer specialundervisningen sig på elevens anderledes måde at kommunikere og tage initiativ på.

Undervisningsform
Eleverne modtager gruppeundervisning og individuel undervisning, da den enkelte elev har brug for megen voksenstøtte.
Eleverne er aldersopdelt i klasser i den udstrækning det lader sig gøre.
Der er 5-6 elever i hver klasse af hensyn til elevernes sociale samvær, udarbejdelsen af fælles projekter og faglig inspiration.

Emnebaseret undervisning
Undervisningen tilrettelægges ud fra folkeskolens fagrække, men som en emnebaseret og ikke fagdelt undervisning. 
Undervisningen baserer sig meget på sansestimuli, fordi sanserne er en indgang til læring, og kan give eleven en øget omverdensforståelse.

Kommunikationshjælpemidler
Eleverne er uden et funktionelt talesprog og bruger derfor tekniske hjælpemidler, såsom computerbaserede talemas- kiner og 0-1 kontakter. Af visuelle hjælpemidler bruges Tegn til Tale, konkreter, fotos og symboler.

Underviserens indsigt i den enkelte elev
Elevens kognitive niveau - d.v.s. elevens evne til at huske og koncentrere sig, og elevens brug af sanser.
Elevens kommunikationsmåder - d.v.s. det dialogskabende gennem hjælpemidler og elevens udtryksformer, såsom mimik og kropssprog.
Elevens motoriske udvikling - d.v.s. har indsigt i elevens fysiske muligheder og behov. Praksis er, at underviseren un- derstøtter fysio- og ergoterapeuternes arbejde med udvikling af elevens motorik.
Underviseren er medansvarlig for det MOVE program, der udarbejdes til hver elev, og følger op på dette.
 
Underviseren er meget opmærksom på elevens
Tempo og behov for pauser 
Tilnærmende og afværgende adfærd.

Primære pædagogikker
Totalkommunikation er den primære indfaldsvinkel til elevens læring og kompetenceudvikling.
Det pædagogiske og motoriske arbejdsredskab MOVE er integreret i undervisningen, og indskrevet i læseplanen.

Normering
Der kan i en undervisningsmodul være deltagelse af lærere, pædagoger, fysio- og ergoterapeuter og pædagogmed- hjælpere. Normeringen afhænger af den enkelte elevs plejebehov og undervisningsniveau.

Nationale test og folkeskolens afgangsprøve
Efter en individuel vurdering kan eleven fritages for nationale tests, og deltagelse i folkeskolens afgangsprøve. For indeværende er alle elever fritaget for nationale test, og alle ældsteelever er fritaget for folkeskolens afgangsprøve. I stedet for afgangsprøven foretages en evaluering af elevens indsats og udvikling.

Spørgsmål
For eventuelle spørgsmål - kontakt Anne-Grete Barlaug, afdelingsleder Spor 2.



Geelsgårdskolen
Kongevejen 252
2830 Virum
Tlf. 45114000
Fax: 45114001
Sikker post:
geelsch@hav1.regionh.dk
EAN: 5798001480796



Sitemap

Kontakt